Dumpet per SMS
Du har været på date, og er egentlig ret godt tilfreds med dig selv. Men du må lige sende en sms til ham, det er jo god stil at sige tak for sidst, overbeviser du dig selv om.
Vente, vente, vente.
Sms klikker ind. ”Selv tak for en dejlig dag. Jeg har dog svært ved
at se os som par”
Av, for den da! Hvad gør du nu?
a) konstaterer neutralt, at det er, hvad det er,
b) sviner ham til eller
c) sviner dig selv til?
De fleste jeg kender, vælger desværre c. Tænker hvad gjorde jeg
forkert? Så kører historierne:
Var det fordi jeg tøvede, da han nævnte Tolkien? Snakkede jeg for
meget? Var det kikset, at jeg bestilte en stor fadbamse, når
han tog en danskvand? Er det fordi jeg er for tyk, tynd, dum, klog,
lyshåret, mørkhåret, høj, lav....HJÆLP!
Den indre kværn starter, og vi er på vej til at kværne den
vildeste Tiger-smør, hvis ingen stopper os.
Det er nemlig historier og selvbilleder, der afgør, hvordan du nu
kommer videre.
Hjem på egen banehalvdel og det er lige nu.
Min kollega Chris Manning har et ultra kort svar: ”Han vil have et æble, du er en appelsin” Det tog mig et par måneder sådan rigtigt at forstå.
For det har intet, jeg skriver det igen INTET med dig at gøre. Du er helt okay. Også selvom du snakkede for meget om din søster, eller småspyttede ham i hovedet i din iver over plottet i Glamour. Du er så absolut værd at elske. Han var bare ikke din mand.
Hvordan, sådan hånden på hjertet, var den date for dig? Hvordan havde du det sammen med ham? Du var på date ikke til jobsamtale. Hvis ikke man kan være sig selv og fri med manden, man skal leve sammen med, hvorfor så begræde hans afslag?
Når, man går på date skal man være og ikke præstere. Det er i
væren, at energi og sød musik opstår. Alt for mange af os spiller
bilkort, når vi er på date. Jeg har 421 venner på facebook, jeg
betaler topskat, jeg er højt hævet over fjernsyn, jeg læser kun på
originalsproget o.s.v. Vi sælger os selv som en anden
metervare.
Vi behøver det ikke, for vi er hver især interessante og unikke,
lige som vi er.
Vi har forhåbentlig alle sammen prøvet at være sammen med et
andet menneske, hvor vi bare blomstrede, og følte vi kunne være os
selv. Være autentiske, defineret som ægte og troværdig overfor os
selv og overfor andre.
Hvis folk ikke kan tage dig som du er, så er det ikke ham, du skal
være sammen med.
Der findes en, der leder efter en appelsin.
Lav nemt din egen flotte hjemmeside med Amine Hjemmesideservice.
Prøv GRATIS nu!
You got the power
Kvinder i pornobutikker
Jeg går tit i pornobutik
Køb din mand på nettet
Viagra til kvinder
Vær med i en bog om orgasmer!
Nøgendag
Boganbefaling: For Evigt og Altid
Mænd forstår ikke kvinders flirt
Klumme: Fresh eller Frigid?
Støt brysterne halskæde
Jake Gyllenhaal
Joan Ørting
Bryllup
Johnny Deluxe
Johnny
Pragtfulde Patrick
Sexede Tom Cruise
Kommentarer (19)
Louise: onsdag, 16.09.2009 16:57
Hvorfor spriinger man over hvor gærdet er lavest ved at sende en skide sms hvorman spørger \"hvordan går det?, hvordan har du det?, det er længe siden!. hvad hulen er der blevet af at gribe knoglen og tale med hinanden? og snakke i telefon med hinanden? er man man blevet for genert til det nu??? eller hvad sker der?jeg synes det er noget fis med det sms pis? jeg vil helllere snakke end at skrive?
Helle: tirsdag, 11.08.2009 08:46
Jeg må så være en banan, for jeg dater slet ikke... og det er ikke mit valg :o(
Jais Mørk Vejle.: lørdag, 13.06.2009 10:18
Jeg fatter ikke en hujende fis af alt det SMS-halløj. Sæt jer da for pokker overfor hinanden og få SNAKKET tingene igennem i stedet for at SKRIVE sammen. Det er da en rigtig dårlig måde at gøre det på.
Hvad skal alt det SMS til for?
Det er da bedre at snakke sammen end at skrive sammen.
Min mobioltelefon er så gammel, at den overhovedet ikke har denne funktion. Og jeg ønskere mig absolut ikke en ny.
Er man helt holdt op med at snakke sammen? Er der for blufædrigt at snakke sammen?
Lasse Sand Østergaard: fredag, 12.06.2009 13:19
Det kan godt være det er en pigedebat, men jeg tillader mig at blande mig.. :b
Som nilleme siger, er det meget værre når en person ikke svarer. Det er det samme hvis man har en ven, man virkelig holder af, og så vedkommende pludselig bare ignorerer en.
Det er nok uvisheden om hvorfor. Jeg prøver altid at forstå hvorfor. Og så er det også upersonligheden, der gør ondt. Når kæresten slår op over SMS, telefonsamtale, MSN, hvorend som ikke er ansigt til ansigt, så føler man sig så hjælpeløs. :\'S
jomfruen: fredag, 10.04.2009 16:13
ja og nikker genkendende til artiklen ;-) og sukker åh ja .. igen en kvinde ting at bebrejde sig selv..
Jeg synes bare at det er så synd for ham som evt dumper mig .. for han går virkelig glip af noget godt, sexet, sjov og loyal kvinde..
Jamen op på hesten igen og videre til den næste prikkede prins på den gråmelerede hest .. *ss*
som måske opdager alle mine kvaliteter ;-)
sussanne: fredag, 06.02.2009 13:14
hmm ja kender det kun alt for godt har selv prøvet det men ja livet går videre og der er en derude til os alle så på med vanten og op på hesten igen det skal nok lykkes
SJ: torsdag, 25.12.2008 15:24
Der intet så hårdt som at blive dumpet!! Vi kvinder kan mere lide at blive bekræftet, Men så længe det kun var en date så kommer man vider! Det svære at komme ud at et forhold efter flere år.. Det gør Avv :( Men livet er for kort til at være trist.. Og piger. Der er en til os alle :-)
Den Gale Pose: lørdag, 28.06.2008 16:02
Jamen jeg er med i klubben. Jeg fik en fra en fyr jeg havde været på SUPER date med, hvor der stod. "jeg vælger at gå vidre med en anden". Som om det var en ansættelsessamtale. Narrøv!
nilleme: lørdag, 07.06.2008 13:45
Det er da meget værre, når han lige pludselig slet ikke svarer på dine sms'er. Fra den ene dag til den anden hold han helt op med at sende sms'er til mig. Indtil da havde jeg fået flere om dagen om hvor lækker, sød, fræk osv. jeg var... Vores sidste date gik - så vidt jeg ved - helt okay og jeg fatter det bare ikke. Hvorfor ikke bare 2 linier om årsagen eller bare en el anden dårlig undskyldning. Har sendt et par sms'er for at få besked, men intet svar. Klaphat!!
Just got dumped.. :-(: torsdag, 05.06.2008 12:22
Halløj igen alle jer sårede kvinder..
Ja det jeg skrev før passer måske ikk ligefrem helt..Det gør faktisk meget ondt :-(
Nu at være i nærheden af ham, og ikk må føle kærlighed for ham er meget svært..
Ved bare ikk hvad jeg skal gøre...DET GØR SÅ ONDT.... :-(