Så meget taber du dig i sneen

Maja Paulsen, læge & Mette Flindt Heisterberg, personlig træner, SlankeDoktor.dk

Der er al mulig grund til at begive dig ud i det sneklædte landskab. En ny undersøgelse viser, at sneen ikke bare hjælper dit vægttab på vej, men den gør dig også gladere.

Sneen - den naturlige lykkepille
Sneen virker som en naturlig lykkepille, som kan være med til at bekæmpe vinterdepression - sådan beskriver forfatter og ekspert i menneskelig glæde, Alexander Kjærulf, ifølge Urban det vintervejr, vi oplever netop nu.
Selvom der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser, der kan bevise en sammenhæng mellem sne og humør, så vil forsker Henrik Dam fra Rigshospitalets psykiatriske Center ikke afvise, at lyset fra sneen kan modvirke vinterens tungsind.
"Lys er i dag den mest effektive behandling mod vinterdepression. Og sørger man for at være uden for to timer midt på dagen, når lyset er stærkest, så kan man faktisk undgå vinterdepression", siger han til Urban.

følge Alexander Kjærulf gør sneen naturen til en legeplads. Den reflekterer lyset, og når det går gennem øjnene og ind i vores hjerner, så stiger produktionen af det stof, som gør os muntre og energiske. Knap fem procent af befolkningen synker hver vinter ned i en depression, som i langt de fleste tilfælde bliver behandlet med lysterapi.

Tab dig i sneen
Der er masser af aktiviteter, som du kan foretage dig i sneen. De fleste af dem er familieaktiviteter, så tag hele familien med ud og lege i sneen.

Her kan du se, præcis hvor meget du kan tabe dig, når det sner. Beregningerne er baseret på en gennemsnitsperson på 75 kilo.

Bygge snemand eller iglo: 402 kalorier i timen
Kælke: 468 kalorier i timen
Skovle sne: 468 kalorier i timen
Skrabe bilen fri for sne: 268 kalorier i timen
Styre en snefjernemaskine, gående: 301 kalorier i timen
Stå på skøjter: 468 kalorier i timen
Sørger du for at være udendørs i to timer, som Henrik Dam anbefaler, kan du forbrænde næsten 1000 kalorier, så det er bare med at finde huer og halstørklæder frem!
 
Løb i sneen
Hvis du hellere vil fortsætte med din hverdagsmotion, er det også muligt. Du kan for eksempel sagtens løbe i sne, dog skal du være meget opmærksom på is, eller huller i jorden under sneen. En god idé er at anskaffe sig et par vinterløbesko til at stå bedre fast. Hvis du ikke har lyst til at investere i et par nye sko, så kan du i de fleste løbeforretninger købe en overtræks gummisål til skoene med dupper under, så du kan stå fast på is og sne.
Med andre ord, en smule sne er ikke nogen undskyldning for at blive indendøre og trække dynen godt op over hovedet. Der er masser af vinteraktiviteter, som ikke bare gør dig gladere men også sætter fut i forbrændingen.

Vil du også tabe dig?

I Amine's nye slankeklub får du vejledning af din egen personlige diætist, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Du kan tabe op til 1 kilo om ugen - fra bare 199 kr. per måned.

Se mere om Amines Slankeklub
HER

Som medlem af Amines slankeklub, får du 10% rabat på dit samlede køb, når du handler i slankeshoppen. Det eneste du skal gøre er, at indtaste koden "slank" i rabatkodefeltet før du gennemfører dit køb.
Se mere
HER

Modelfoto: www.nimastock.com

Langsom PC? Optimer din langsom PC her.
GRATIS scanning af PC!

Indtast dit navn
Indtast din vens email
Indtast sikkerhedskode