Kvinder kan også være voldelige

Nina Sommer

Vold i hjemmet forbindes oftest med et billede af en voldelig ægtemand, der har fået for meget at drikke. Men en undersøgelse viser, at mænd i lige så høj grad som kvinder, er ofre for vold fra sin partner.

Der har de seneste år været stor fokus på kvinder, der er blevet forfulgt og tæsket af deres ægtemænd eller kærester. Tabuet omkring vold mod kvinder er efterhånden bliver diskuteret i offentligheden og flere og flere kvinder finder mod til at søge hjælp til deres problemer. Men vold mod mænd er stadig et tabulagt emne. Selvom undersøgelser viser, at vold mod mænd, er lige så hyppigt, som det er mod kvinder, er det meget få mænd, der har modet til at stå frem med deres problemer. Ifølge Forkvinde i Kvindeligt Selskab, Hanne Bille, er mændene bange for at blive latterliggjort og ydmyget yderligere, hvis de opsøger politiet eller skadestuer.

Machomænd og følsomme kvinder
De gængse stereotyper for kvinde og manderoller er anno 2009 stadig herskende. Og selvom 89.000 mænd hvert år bliver udsat for vold af kvinder, vælger meget få at søge hjælp. ”Den almindelig indstilling i samfundet er jo, at mænd ikke bliver udsat for vold,” siger professor og kønsforsker på Københavns Universitet, Hans Bonde.

Hvor kvinderne har 36 kvindekrisecentre spredt ud over landet, har mændene kun to steder, de kan gå hen og søge hjælp. Det betyder, ifølge læge Lise Seidelin, at man også som samfund udtrykker, at mændene ikke har noget problem. Men problemet er stort, og fordi man ikke hører om problemet, er det ikke ensbetydende med, at det ikke eksisterer. Lise Seidelin har en klinik, hvor hun behandler voldsramte og voldelige – af begge køn.

Hun får lige så mange henvendelser fra kvinder, som hun gør fra mænd, og derfor er det misvisende at tro, at kvinder er den mest underkuede af de to køn. "Mens mænd stadig har stærke hæmninger over for at slå på kvinder - det virker stenalderagtigt - kan kvinderne derimod opfatte det som kvindefrigørende at stikke deres mænd en på skrinet,” udtaler Hans Bonde til B.T

Langsom PC? Optimer din langsom PC her.
GRATIS scanning af PC!

Indtast dit navn
Indtast din vens email
Indtast sikkerhedskode

Kommentarer (3)

  1. Søren Lindegaard Larsen: tirsdag, 17.02.2009 19:18

    Omkring voldsforskningen - som i et vist omfang skal ses i sammenhæng med den praktiske administration af forældreansvarsloven henviser jeg venligst til følgende:

    Se nærværende artikel omkring dansk voldsforskning: http://www.lisegaarden.dk/hvem-slaar-hvem

    Hold dette op i mod:

    Bibliografi af 246 internationale partnervoldsundersøgelser, der samstemmende konkluderer at mænd og kvinder er stort set lige voldelige i parforholdet. o.m.a.
    Døm selv: www.vold.dadman.dk

  2. Søren Lindegaard Larsen: tirsdag, 17.02.2009 19:14

    Derimod mangler der oplysning i samfundet om, at vold ikke er kønsrelateret - det, som vi i Danmark kalder voldsforskning er i virkeligheden baseret på en feministisk kønskamp med kolosal offentlig økonomisk støtte, og hvis resultater afviger signifikant fra international partnervoldsforskning. Hvor selv Maryfonden - famler i blinde og lancerer en kampagne med udgangspunkt i mangelfuld viden og research.

  3. Torben: mandag, 16.02.2009 19:08

    Hej
    Jeg har læst jeres indlæg og har igennem 6 år været forelsket i min kone, selvom hun har slået løs på. taget kvæletag, hun har stået og slået på mig. Jeg holdte den ene arm oppe mens hun slog løs, mens vores datter sad hos mig i den anden arm, hun har banket mit hoved ind i væggen, hun har kradset mig i ansigtet så jeg havde rifter efter negle i hele ansigtet. hun har smidt altmuligt efter mig, smadret et hav af mobiltelefoner. osv. vi er ikke sammen idag, men jeg elsker hende stadigvæk