Brug for flere timer?

Anne Schøning Christensen

Vinduerne skal pudses og hytten gøres ren. Aftensmaden skal være sund, og der skal lune rundstykker på morgenbordet om søndagen. Og så er der lige de daglige indkøb, fødselsdagsgaven til veninden og nyt tøj til garderoben.
Nutidens kvinde er en travl en af slagsen. For drømmen om det perfekte hjem skal også lige falde i hak med drømmen om karriere på høje hæle og socialt overskud til veninder, familie og børn.
Men der er hjælp at hente derude. Hjælp til at huske tante Toves fødselsdag, hjælp til indkøbene, rengøringen og det nye smarte tøj.
Flere og flere virksomheder gør nemlig en dyd ud af at gøre hverdagen for de travle kvinder lettere.

Din egen assistent
En personlig assistent, der kan hjælpe med de tidskrævende opgaver, så kvinden kan koncentrere sig om jobbet, familien og fritiden var målet, da Heidi Kringellum efter flere års hektisk erhvervsliv i 2005 åbnede busypeople.dk. Her kan man betale sig til hjælp til alt fra gaveindkøb, booking af flybilletter, rengøringshjælp, påmindelser om vigtige datoer i både privat- og arbejdsliv og hjælp til at arrangere middage, lægge makeup og købe tøj.

Bagerbrød uden morgenhår
Det er ikke længere nødvendigt at troppe op i køen hos bageren søndag morgen iført morgenhår og søvn i øjnene. Basser, rundstykker og kakaomælk kan med et login, password og brugernavn bestilles på hos ebager.dk. Brødet bestilles hos bageren dagen før og leveres nybagt til hoveddøren mellem kl. 7-9.

Online husholderske
Køen i supermarkedet minder om en tysk motorvej i industriferien, maven knurrer og der er en time til veninderne kommer til middag. Men de huslige indkøb behøver ikke være en plage. På sartorvet.com kan alt fra afløbsrens, hakket oksekød, øl og friske blomster bestilles online. På hjemmesiden kan man bl.a. klikke sig ind på husholdningstorvet, sliktorvet, fisketorvet og sågar kæledyrstorvet, hvor man kan bestille mad til både hunden, marsvinet og katten. Alle varer leveres direkte til døren.


Lav nemt din egen flotte hjemmeside med Amine Hjemmesideservice.
Prøv GRATIS nu!

Indtast dit navn
Indtast din vens email
Indtast sikkerhedskode

Kommentarer (4)

  1. Tine: lørdag, 17.10.2009 22:00

    Det vil jeg også sige. Selv gik jeg igang med artiklen i den forhåbning, at få nogle redskabertil at lette hverdagens pres en lille smule. Og så står der gudhjælpemig, at man kan betale sig fra ditten og datten. DET VIDSTE JEG DA GODT!!! Det har jeg bare ikke råd til. Og hvornår har man lige tid til at gå på nettet og handle, når man ikke synes, man har noget tid i overskud i forvejen.

  2. Elsebeth Fogh: mandag, 20.07.2009 10:03

    Godt med inspiration til lettelser i hverdagen. Som coach finder jeg det yderst vigtigt, at vi beskæftiger os med det vi har lyst til og er bedst til.
    Så jeg har selv besluttet at betale mig fra rengøring mv., men kan sagtens blive endnu bedre til f.eks. at foretage indkøb på nettet og få alt bragt til døren.
    Jeg har oplevet, at den største forhindring ikke er penge, men at give slip på kontrollen og troen på at vi skal ordne alting selv. At det er ok at betale sig fra det
    www.elsebethfogh.dk

  3. Og hvem siger at man har råd??: søndag, 19.04.2009 14:33

    For det at man har travlt behøver man jo ikke at være rig...Har man røven fuld af penge kan man jo bare ansætte en fuldtids husholderske, en kok og et par barnepiger...

    Jeg må stadig stå i kø i netto, sætte mit hår selv og booke mine flybiletter :-S

    Meget overfladisk og letkøbt artikel

  4. Lene: torsdag, 04.09.2008 14:45

    Ah.... er det ikke primært i København det foregår;-) Tvivler stærkt på at det er nået til vestjylland selvom vi også har forrreygende travlt herovre... Lidt for tynd og let købt artikel